Pokernyheder

Udgivet den. 26. oktober 2016 | af Thomas Jensen

Mød November Nine 2016 og se odds på finalebordet i WSOP Main Event

Der er kun få dage til vi skal til det igen. Nemlig afgørelsen på dét der populært kaldes VM i Poker, WSOP Main Event finalebordet.

De ni finalister – de såkaldte November Nine – har ligget i skarp pokertræning de sidste 3,5 måneder, siden navnene på finalebordet lå fast tilbage i juli.

WSOP Main Event er uden tvivl den mest lirede pokerturnering i kalenderen, og hvert år flokkes tusinder af pokerspillere til Las Vegas for at spille med i “VM i Poker”. I år stillede 6797 spillere til start i den $10.000 dyre turnering, og i denne artikel kan du møde de resterende ni spillere samt se odds på finalebordet i WSOP Main Event.

Bookmakeren Unibet er nemlig blandt dem der tilbyder odds på finalen i VM i Poker, som løber af stablen søndag d. 30. oktober (natten til mandag) i Las Vegas, Nevada, på The Rio All-Suite and Casino Hotel, hvor du kan følge med på livestream hele natten.

Vinderen kan stikke $8.000.000 i lommen, mens alle spillere er sikret mindst $1 mio.

Spil på WSOP-finalen hos Unibet.dk >>

Find odds på WSOP under “Odds – Al Sport – Poker” hos Unibet.dk.

 

Odds på finalebordet i WSOP Main Event 2016

Som allerede nævnt er Unibet klar med odds på WSOP Main Event-finalebordet, og her kan det også nævnes, at Unibet tilbyder et bredere udvalg af odds på finalebordet end de fleste andre konkurrenter.

Det kommer for det første til udtryk ved, at du kan spille på den sidste hånd i turneringen – den såkaldte vinderhånd. Vinder den kommende verdensmester med ét par, to par, en straight eller måske endda en Royal Straight Flush? Spil på dét, hvem der slutter i Top 3 og selvfølgelig, hvem der vinder WSOP ME finalebordet i år.

Læs også: Se mere om odds og casino

Se alle Unibets WSOP-odds her, og læs mere om finalisterne forneden, hvor du også kan se chip counts før finalebordet og præmieoversigt.

wsop_november_nine_2016_odds

wsop_november_nine_2016_odds_paa_vinder

 

Spil på WSOP-finalen hos Unibet.dk >>

Find odds på WSOP under “Odds – Al Sport – Poker” hos Unibet.dk.

 

Mød November Nine – Hvem er de ni finalister i år?

wsop_november_nine_2016

Fra venstre: Jerry Wong, Griffin Benger, Vojtech Ruzicka, Fernando Pons, Qui Nguyen, Cliff Josephy, Michael Ruane, Gordon Vayo og Kenny Hallaert (foto: WSOP.com).

1. Cliff Josephy (USA) – 74.600.000 chips
2. Qui Nguyen (USA) – 67.925.000 chips
3. Gordon Vayo (USA) – 49.375.000 chips
4. Kenny Hallaert (Belgien) – 43.325.000 chips
5. Michael Ruane (USA) – 31.600.000 chips
6. Vojtech Ruzicka (Tjekkiet) – 27.300.000 chips
7. Griffin Benger (Canada) – 26.175.000 chips
8. Jerry Wong (USA) – 10.175.000 chips
9. Fernando Pons (Spanien) – 6.150.000 chips

Således starter spillerne op, når det kommer til fordelingen af chips, ved genoptagelsen af finalebordet. Cliff Josephy er odds-favorit hos Unibet, som altså tilbyder odds 3.25 på den erfarne 50-årige pokerspiller, men han kommer op imod hård modstand, for der er masser af rutinerede kræfter ved bordet.

De ni November Niners har alle brugt de sidste 3,5 måneder på at forbedre deres spil, og optimere chancerne for at gå hele vejen på finalebordet, ved at tale strategi med deres pokernetværk og spille og tænke forskellige scenarier igennem. Der er altså tale om 9 top-skarpe finalister, som hver har deres egen game plan lagt ud før finalen.

Herunder kan du læse mere om årets November Nine, og deres tidligere bedrifter ved pokerbordene før WSOP-finalen.

 

Cliff Josephy (USA)

Cliff Josephy fra Syosset, New York er ikke kun chipleader ved bordet – han er også alderspræsident. Han skabte et navn for sig selv i online poker, inden han også fik fat i live-turneringerne rundt omkring i USA, og han er også den med mest WSOP-erfaring ved bordet. Josephy har nemlig cashet hele 17 gange i WSOP-regi, og to gange er han gået hele vejen til sejr i et WSOP event. Det skete i 2013 i et $3000 NL Hold’em event og tilbage i 2005 i et $1500 Seven Card Stud event.

I alt har han vundet $810.358 i WSOP-turneringer og $2.641.420 i turneringer over all. To gange tidligere har han cashet i WSOP Main Event, som nr. 386 i 2008 og som nr. 956 sidste år. Josephy havde i øvrigt også anpart i Joe Cada, da han i 2009 vandt WSOP Main Event. Måske er dette bare Josephys turnering?

 

Qui Nguyen (USA)

Han er den eneste tilbageværende Las Vegan i turneringen, og har masser af erfaring fra casinoerne i Vegas. Den 39-årige poker pro har dog kun vundet $9029 ved WSOP gennem tiderne, hvilket er mindre end de $10.000 som denne turnering koster.

I alt har han vundet $52.986 i turneringer gennem tiderne, og det er altså ikke noget der gyder synderlig respekt i pokerverdenen. Dog er man nødt til at respektere Nguyens stack, for han sidder med næstflest chips, når spillet sættes i gang igen.

 

Gordon Vayo (USA)

Vayo kommer fra San Francisco, Californien, hvor han lever af at spille poker. Han har cashet hele 26 gange ved WSOP for i alt $608.136, og har tidligere været heads up på et WSOP finalebord. Det skete i et $3000 NL Hold’em 6-max event i 2014, hvor han vandt $314.535 – den suverænt største pokerbedrift fra Vayo indtil han ramte finalebordet i årets World Series of Poker Main Event.

Vayo spillede generelt forrygende poker i sommers, hvor han spillede med i 21 WSOP-bracelet events, og cashede i otte af dem.

 

Kenny Hallaert (Belgien)

34-årige Kenny Hallaert har den største stack af de i alt tre europæere på finalebordet i år. Han kommer fra Hansbeke i Belgien, og ernærer sig til dagligt som professionel pokerspiller. Han har super meget erfaring, både live og online, og har i alt vundet for $1.317.530 i live-turneringer.

Det største enkeltstående resultat kom ved EPT Deauville i 2011, hvor han tog en sjetteplads i Main Event, som sikrede ham $210.962.

Han har to gange tidligere cashet i WSOP Main Event, som nr. 323 i 2011 og nr. 123 i 2015, og har i alt cashet i WSOP events hele 22 gange. Hallaert er en af de stærkeste spillere i dette felt, når han spiller sit A-game, og med den fjerdestørste stack på finalebordet, kan vi sagtens se Hallaert gå hele vejen til sejren.

 

Michael Ruane (USA)

Michael Ruane er også amerikaner og bor til dagligt i Maywood, New Jersey. Han er professionel pokerspiller, men har ikke tidligere formået at præstere de helt store gevinster. Han står faktisk kun noteret for live-turneringsgevinster for i alt $44.962.

Han spillede da også kun to events ved WSOP i år, hvor Main Event altså er det ene, og det dybe run i denne turnering skal ses som lidt af et pokereventyr. Måske en af de svageste spillere på finalebordet til trods for den femtestørste stack.

 

Vojtech Ruzicka (Tjekkiet)

Den tjekkiske poker pro, Vojtech Ruzicka, startede den sidste spilledag med flest chips i turneringen, og formåede at cruise relativt kontrolleret ind på finalebordet. Her er der tale om en 30-årig poker pro fra Prag, som kan blive den første tjekkiske verdensmester i poker nogensinde. Landsmanden Martin Staszko kom tæt på i 2011, da han tabte heads up om titlen, og det var sidste gang en tjekke var på finalebordet før i år.

Faktisk har Tjekkiet ikke de store traditioner for at vinde turneringer under WSOP, for kun Tomas Junek har vundet et bracelet hjem til Tjekkiet i WSOP regi.

Vojtech Ruzicka er allerede nu et stort pokernavn i hjemlandet, og han vil søge at skrive sig ind i historiebøgerne med en sejr her. Han har vundet én stor turnering tidligere i karrieren, hvilket skete da han vandt 2013 EPT Deauville High Roller-eventet og $426.907. 17 gange har han cashet i WSOP-regi og han har vundet mere end $1,1 mio. i sin karriere.

 

Griffin Benger (Canada)

Griffin Benger har allerede vundet et verdensmesterskab i sit liv. Det var dog ikke i poker, men derimod i computerspillet CounterStrike GO, hvor han tilbage i 2011 var rangeret som nr. 1 i verden.

Nu kan han altså også blive nr. 1 i pokerverdenen, hvis han kan konvertere sin stack til en sejr. Benger er ikke nogen heldig lykkeridder som er snublet ind på finalebordet med held. Benger har allerede vundet små $2,4 mio. i live turneringer, hvoraf $1.000.000 blev vundet da han vandt PokerStars Shark Tank-turnering i 2014 i London.

Han har cashet 13 gange i WSOP-regi, og som en sjov sidenote kan det nævnes, at årets WSOP Main Event var det eneste WSOP event Benger deltog i i 2016.

 

Jerry Wong (USA)

Wong kommer fra New York, ligesom chipleaderen Cliff Josephy, hvor den 34-årige Wong spiller poker “for a living”. Det er han også ret god til, for han har cashet $1.317.539 i live turneringer i karrieren. Den største skalp kom ved PokerStars Caribbean Adventure på Bahamas i 2013, hvor Jerry Wong snuppede tredjepladsen til $725.000.

Wong deltog i sommers i 16 WSOP-turneringer, hvori han sluttede i pengene i fem af dem. Nu er han sikret den største præmie i karrieren med den $1 mio. finalisterne er sikret indtil videre, og vi får formentlig en aktiv Wong at se fra start af finalebordet, da han skal ud og fordoble sin stack, hvis han vil udgøre en reel trussel.

 

Fernando Pons (Spanien)

Vi runder præsentationen af November Nine 2016 af med rosinen i pølseenden, bordets shortstack, Fernando Pons. Den 37-årige spanier er bordets eneste ikke-professionelle spiller, da han til dagligt arbejder som Account Executive hos en forhandlerkæde.

Han har kun vundet $10.589 i live turneringer i karrieren, og må beskrives som det mest uerfarne blad blandt November Nine i år. Det største cash Pons står noteret for, lyder på $4059 for sin 56. plads i et $1500 NL Hold’em event i Las Vegas i 2014.

Skulle det blive til en sejr for Pons, vil det blive den første spanske sejr siden den legendariske Carlos Mortensen vandt WSOP Main Event for 15 år siden i 2001.

Læs også: Tom Hall i skørt prop bet om $1 mio.

 

Det spiller de om i WSOP-finalen:

1. $8.000.000
2. $4.658.452
3. $3.451.175
4. $2.574.808
5. $1.934.579
6. $1.463.906
7. $1.250.000
8. $1.100.000
9. $1.000.000

Emner: , , , , , ,



Tilbage til toppen ↑