Ikke kategoriseret

Udgivet den. 15. februar 2018 | af Henrik

Så mange penge har de ti rigeste pokerspillere i verden vundet

Poker er ikke længere på samme popularitetsniveau som tidligere, men det betyder ikke, at spillet ikke lever. Den dag i dag bliver der stadig spillet poker for rigtig store beløb over hele verden, og der er stadig ufattelig mange mennesker, der lever af at grinde og spille turneringer.

Nogle af disse er i dag mange millionære. Der er nemlig stadig rigtig mange penge i poker, og derfor er spillets bedste spillere også blevet enormt rige. Pokersiden Cardschat har lavet en liste over de ti rigeste pokerspillere i 2018.

 

10: Steve O’Dwyer

Amerikanske Steve O’Dwyer menes at være god for omkring 20,2 millioner dollars. Hans bedste momenter er kommet på European Poker Tour, som han har vundet to gange. Han har dog været succesfuld i hele verden, lige fra Europa til USA og Asien. Han vandt for eksempel 1,8 millioner dollars i $100.000 No-Limit Hold’em Eight Max i 2015 og 1,8 millioner dollars i HKD $500.000 No-Limit Hold’em i 2017. Han har derudover været succesfuld over en længere periode, hvormed han har optjent sin enorme formue.

 

9: Bryn Kenney

Bryn Kenney startede med at spille poker på topniveau i 2007, og siden har han vundet et kæmpe beløb. Han har i denne periode tjent cirka 20,4 millioner dollars, hvilket blandt andet skyldes en stor sejer ved PokerStars Championship i Monte Carlo i 2017, hvor han vandt 1,944 millioner dollars.

I 2017 vandt han sit første WSOP armbånd, og han har vundet et hav af store turneringer og events.

 

8: Sam Tricket

Sam Tricket er den eneste europæiske spiller i top ti, hvilket siger noget om, hvor god han er. Han har formået at bryde ind i et normalt amerikansk inspireret spil, og han har gjort det i stil. Tricket vandt hele 10,1 millioner dollars i 2012, da han blev nummer to i $1.000.000 No-Limit Hold’em – The Big One for One Drop i Las Vegas i 2012. Britten har dog også et hav af andre topplaceringer, og han fortsætter med at være en af verdens allerskarpeste spillere.

 

7: John Juanda

Indonesisk-fødte Juanda har grådigt taget for sig af sejrene i de seneste år. I 2017 vandt han vanvittige 2,9  millioner dollars ved Triton Super High Roller Series HKD 1.000.000 No Limit Hold’em. Derudover må man ikke glemme hans indtjening på 1,6 millioner dollars ved 2012 Macau High Stakes Challenge Super High Roller i 2012. Juanda er generelt ofte at finde i Macau, hvor han som regel gør rent bord.

 

6: Phil Hellmuth Jr.

Phil Hellmuth Jr. er kendt som manden, der lærte George Costanza at spille poker. Det var Hellmut, der introducerede skuespilleren bag den populære Seinfeld-figur, Jason Alexander, til de finere nuancer ved poker. Før mødet med Hellmuth var Alexander blot en hobbyspiller, men han blev snart en af de bedste pokerspillere i Hollywood.

Hellmuth har vundet Main eventet ved World Series of Poker. I alt har han 13 World Series of Poker-armbånd, hvilket gør ham til en af spillets bedte spillere.

I 2012 vandt han 2,6 millioner dollars ved $1.000.000 No-Limit Hold’em – The Big One for One Drop i Las Vegas.

 

5: Phil Ivey

Phil Ivey regnes af mange som en vidunderdreng indenfor poker. Han har altid skilt sig ud med sin lynende intellekt og kloge spillestil. Den nu 38-årige stjerne har da også vundet penge nok til at bevise sit talent. Han blev nummer syv ved World Series of Poker i 2009, og han har i alt otte sejre på over en million dollars.

Han største indtjening fik han ved Assie Millions i 2014, hvor han vandt 3,6 millioner dollars i AUD$250k No-Limit Hold’em i 2014.

 

4: Fedor Holz

Fedor Holz er et af pokerens nye navne. Han var længe regnet som den bedste online spiller i verden, men nu er han begyndt at spille live poker også. Og det er godt! Holz er nemlig en fornøjelse at følge ved bordene. I 2016 vandt han næsten fem millioner dollars ved World Series of Poker, hvilket skaffede ham hans første armbånd.

 

3: Antonio Esfandiari

Esfandiari har længe været en af pokerens største stjerner. Han er en yderst populær herre, der har krydset seks cifre i gevinster hvert år siden 2004. I alt har han vundet to World Poker Tour-titler og tre World Series of Poker-armbånd.

Hans største gevinst kom dog i 2012, hvor han vandt $1.000.000 No-Limit Hold’em – The Big one for One Drop, hvilket sikrede ham vanvittige 18,4 millioner dollars.

2: Erik Seidel

Seidel startede sin pokerkarriere før poker blev populært på internettet. Dette gav ham en massiv fordel, da spillet pludselig blev allemandseje, og denne udnyttede han. Han blev nummer to ved World Series of Poker main eventet allerede i 1988, og siden har den ene store gevinst fulgt den anden.

 

1: Daniel Negreanu

Negreanu har seks gange vundet mere end en million dollar, og han er suverænt den rigeste pokerspiller i verden. I 2014 vandt han 8,3 millioner dollar ved World Series of Poker i Las Vegas. Han er ydermere den eneste spiller nogensinde, der har vundet World Series-armbånd i både Las Vegas, Europa og Australien.

 

Gør stjernerne kunsten efter og begynd pokerkarrieren her



Tilbage til toppen ↑