Pokernyheder

Udgivet den. 6. oktober 2016 | af Thomas Jensen

Tom Hall i skørt prop bet: Kan vinde $1 mio. hvis han kan holde sig fra disse ting

Der findes ikke noget som er meget mere liret, end et saftigt prop bet med vennerne. I pokerkredse er prop bets meget populære, og det er noget vi har set masser af i de seneste år. Nu har et nyt stort prop bet ramt sladderpressen i pokerverdenen, og denne gang er det den Hong Kong-bosatte og stenrige poker-entusiast Tom Hall, som er i fokus.

“hongkongtom”, som han kaldes i poker regi, har fået stukket $100.000 ud i sit nye prop bet, og hvis han gennemfører får han en rund million dollars tilbage.

Men hvad er det så han skal? Jo, Tom Hall skal tabe sig 12 kg (fra 115 kg til 103 kg), og derudover afstå fra en række dyre vaner, han tilsyneladende lever med i dag.

I kontrakten for væddemålet, som du kan se forneden, fremgår det nemlig, at Tom Hall skal afstå fra at købe dyre vin, biler, kunst og andre luksusvarer samt elektronik og gadgets som koster mere end $100.

 

Kontrakten til en million dollars

tomhall_kontrakt

Som det fremgår af kontraktens pkt. 4 må Tom Hall ikke undergå en fedtsugningsoperation for at nå i mål med vægten, og mens det er ok at tage på ferie med konen og børnene, er det ikke ok at flytte ind i en luksusspa i en måned.

Samtidigt må Tom Hall altså gerne købe julegaver til familien, sålænge disse gaver tydeligvis er til familiemedlemmerne og ikke til Tom selv. Som eksempel nævnes at købe 24 flasker vin til konen. Den går altså ikke.

Til gengæld har Tom Halls modstander i bettet tydeligvis også krævet, at Tom Hall fortsat skal abonnere på diverse nyhedsbreve fra vinklubber, som han allerede er medlem af. Åhh, de fristelser…

Skulle Tom Hall alligevel falde i, garanterer kontrakten også ét rebuy, hvor Tom Hall igen skal deponere $100.000 hos den aftalte escrow, men denne gang får Tom så ikke 10:1 på pengene, men derimod kun 7:1.

Emner: , ,



Tilbage til toppen ↑