WSOP – hvor pokerlegender fødes

las-vegas-poker-fd0faac7

World Series of Poker, forkortet til WSOP, er verdens største og mest prestigefyldte pokerturnering, der hvert år siden 1970 er blevet afholdt i Las Vegas. Vinderen får i bedste amerikanske stil et armbånd, der repræsenterer sejren ud over en god sjat af de mange millioner, som er blevet skudt ind i løbet af turneringen.

WSOP består af over 60 forskellige mindre turneringer i starten af begivenheden, hvor forskellige typer af poker bliver praktiseret, der alle leder op til ’the main event’, som er en no-limit Texas hold’em turnering, hvor de store drenge kommer til.

Turneringen anses som pokerpendanten til verdensmesterskabet, og derfor bliver vinderen bredt anerkendt verdensmesteren.

 

Kvalificér dig online til WSOP

Mange pokersites tilbyder satellitter til WSOP Main Event, hvor du kan vinde et $10.000 dyrt sæde i verdensmesterskabet for en brøkdel af pengene. Nogle gange helt gratis via freerolls.

Et af de bedste steder at lede efter WSOP satellitter, er hos WSOPs hovedsponsor 888Poker. Som hovedsponsor sender 888Poker selvfølgelig masser af spillere til Las Vegas, som har kvalificeret sig online hos 888, og du kunne blive den næste. Vi har allerede fået en dansk verdensmester i form af Peter Eastgate, som i 2008 vandt hele 50 millioner kroner, da han gik hele vejen til sejr i WSOP Main Event. Han havde i øvrigt også kvalificeret sig online, dengang dog hos et andet pokersite end 888Poker.

Flere andre danskere har været tæt på den store triumf, og måske er du den næste?

Spil dig til WSOP hos 888Poker >>

 

 

Turneringens historie

Johnny Moss vandt den første titel fra hovedbegivenheden tilbage i 1970, mens han året efter vandt den første registrerede præmiepool i form af 30.000 dollars. Dengang var indskuddet 5.000 dollars, så det er altså ikke hvem som helst, der har råd til at deltage, hvilket er indikeret af, at der blot var 6 spillere, der spillede om de 30.000 dollars.

Både indskuddet og antallet af spillere er dog steget markant de senere år, hvor man i 2006 ramte et klimaks af både præmiepool og antal af spillere, hvilket har en sammenhæng, da præmiepoolen er baseret på antallet af deltagere. Jamie Gold løb med præmiepoolen for førstepladsen på 12 millioner amerikanske dollars blandt de næsten 9.000 deltagere. Den daværende kurs i forhold til danske kroner stod i cirka 585.

 

WSOP-formatet

Hovedbegivenheden ved World Series of Poker er naturligvis den store turnering i Texas hold ’em, som er suverænt den mest spillede type poker, og også den der normalt refereres til, når der snakkes poker. Antallet af spillere ved bordet starter ud med 10, og dette tal falder så i takt med, at folk bliver slået ud, og bordene mixes sammen sideløbene, så der ikke opstår uretfærdige komplikationer i forhold til head-to-head situationer.

I løbet af 8 dage vil de mange forskellige borde blive spillet, så man til sidste ender ud med de 9 finalister, der skal kæmpe om pengene på et senere tidspunkt.

WSOP-formatet er kendt som et intenst forløb, da man nærmest spiller poker uafbrudt, og det handler selvfølgelig først og fremmest om at være god til spillet, men man skal også have den optimale psykiske og fysiske udholdenhed for at undgå fejl.

 

Texas hold ’em regler

Kort fortalt har man to normale spillekort, som kun du må se, og disse to kort indgår så i nogle konstellationer, som er værdisat på en rangliste. Es er det højeste kort, mens en to’er er det laveste. Alle hænder vindes, tabes eller splittes, og der er ikke en hånd, der isoleret set er for lav, men alt er derimod relativt til de andres hænder. Eksempelvis kan du vinde en hånd på at have en 10’er som det højeste kort, fordi ham du spiller overfor måske kun har en 8’er som det højeste kort.

Ud over de to kort på hånden bliver der præsenteret op til fem åbne kort på bordet, som alle kan bruge i konstellation med deres skjulte kort. Konstellationerne kan eksempelvis være, at du har 3 ens, 4 ens, fuldt hus eller 5 kort af samme kulør.

Det koster selvfølgelig at få lov at se disse kort på bordet, og derfor betaler man et mindre indskud, der kan stige, hvis man vil presse de andre til at betale endnu mere til at gå med, i tilfælde af at man stoler på sin hånd. Føler man, at ens hånd er for dårlig relativt til den pris, som det koster at gå med, kan vælge at folde, hvilket betyder, at man melder sig ud for runden.


Tilbage til toppen ↑